Når vi byder 2025 velkommen, ved jeg, som ejendomsmægler på Costa Del Sol, med specialisering i boliger på Costa del Sol, at alle købere og sælgeres tanker går på ”Hvordan vil boligpriserne se ud i 2025?”. Markedets tilstand er et særligt populært emne i år på grund af det manglende udbud på prisvenlige boliger i Spaniens populære kystområder, samtidig med de omtalte skatteforhøjelser, som muligvis indføres for købere uden for EU.
Vi har gennemgået information fra en række eksperter og analytikere fra banker, vurderingsfirmaer og andre ejendomsmæglerfirmaer for at skabe en oversigt over, hvordan markedet forventes at udvikle sig i det kommende år, samt de faktorer som påvirker markedet.
Boligmarkedet på Costa del Sol adskiller sig fra resten af Spanien, da det fortsat er en populær destination for ejendomsinvestering blandt internationale købere, hvilket gør det unikt. Klimaet, livsstilen, den fremragende infrastruktur og den høje levestandard tiltrækker expats, digitale nomader, pensionister og andre spaniere, som alle søger at have del i denne eksklusive livsstil.
Salgsvolumen er en smule lavere end året før (statstik for volumen i 2023 og 2024), men alligevel blev priserne ved med at stige. Solvia, et bureau ejet af en inversteringsfond med det primære formål at sælge tvangsauktionsejendomme, fortæller at boligpriserne på Costa del Sol steg med gennemsnitligt 3 procent. De mener, at denne vækstrate vil fortsætte mellem 2,8 og 4 procent i løbet af 2025.
Costa del Sol er et unikt marked og der er ingen tvivl om, at efterspørgslen på boliger blandt udenlandske investorer konsekvent er høj i Málaga-provinsen, især på Costa del Sol.
Udlændinge, specielt fra køligere klimaer, bliver tiltrukket af Costa del Sol, ikke kun på grund udvalget af smukke villaer eller golfresorts, men også på grund af muligheden for mere livskvalitet.
Med solskin alle årets dage og de smukke omgivelser, muliggøres en udendørs livsstil (herunder golf i verdensklasse, fremragende gastronomi, faciliteter, infrastruktur og strande med blå flag). Derudover er det nemt at komme til Costa del Sol fra de fleste europæiske lufthavne, hvilket også er en stor fordel.
Dette er dog kun en lille del af billedet. Der er mange faktorer, der påvirker priserne på boliger til salg på Costa del Sol, herunder økonomien (rente- og inflationsniveauer), sociale og politiske forhold (inklusiv nye tiltag, som overvejes for at imødekomme manglen på boliger, der er til at betale, for lokale beboere/købere) samt udbud og efterspørgsel.
Kort sagt er efterspørgslen større end udbuddet og forventes at fortsætte sådan i den nærmeste fremtid. Efterspørgslen efter boliger i Spanien er stigende, især på Costa del Sol, hvor markedet konsekvent er stærkt både blandt lokale- og udenlandske købere. Dette ses eksempelvis på boliger i Marbella; i oktober 2024 var den gennemsnitlige pris 5.371 €/m², hvilket viser en stigning på 13,53% sammenlignet med prisen i december 2023, hvor prisen var 4.731 €/m² (tal leveret af indomio.io).
Det lokale marked vinder momentum på grund af den forbedrede økonomiske situation (BNP-vækst og kontrolleret inflation), højere beskæftigelsesniveau og lavere renter (herunder Euribor), hvilket giver flere potentielle købere adgang til kredit. I forhold til udenlandske købere, fortsætter væksten i antallet af expats, og de globale økonomier præsterer også bedre og nyder godt af de lave renter. Dette peger hen mod en fortsat høj efterspørgsel og stigninger i boligpriserne gennem 2025.
Den nye leveomkostningskrise og de høje renter har haft minimal effekt på boligmarkedet på Costa del Sol, takket være det stigende antal velhavende internationale købere. Omkring 40% af alle ejendomshandler på Costa del Sol i 2024 var kontantkøb, og 33.5% af alle køb blev foretaget af udlændinge (APCE – Sammenslutningsen af Udviklere og Bygherrer i Spanien).
En rapport af BBVA Research mener, at boligpriserne vil fortsætte med at stige i mange områder på grund af akut mangel på udbud. Manglen på nye projekter skyldes en simpel kendsgerning: der er ikke nok ledig jord til at bygge på, i de populære områder på Costa del Sol. Derudover er der bekymringer over nye reguleringer, og for at gøre situationen mere udfordrende ses der også mangel på arbejdskraft i branchen. BBVA’s økonomer forudser, at boligpriserne vil opleve en stigning på 4,7%, hvilket svarer til en reel stigning på ca. 0,7 til 1,6% (eksklusive inflation).
Gennem 2024 har manglen på langtidslejemål til den lokale befolkning været et populært emne. Som følge heraf planlægger større byer som Barcelona at indføre reguleringer, der direkte vil påvirke boligudbuddet, priserne og brugen af ejendomme. Om denne slags tiltag også vil blive indført på Costa del Sol er endnu uvist.
På Costa del Sol arbejder myndighederne i stedet på at forbedre transportforbindelserne. Både POTA (Plan de Ordenación del Territorio de Andalucía, ansvarlig for regional planlægning) og POTSCO (Plan de Ordenación del Territorio de la Costa del Sol Occidental, specifikt ansvarlig for planlægning, der påvirker hele den vestlige del af Costa del Sol) undersøger måder at forbedre transportforbindelserne og trafikflowet mellem tæt befolkede byområder.
De vigtigste muligheder, der i øjeblikke undersøges, er en forlængelse af jernbanen langs kysten og muligheden for at skabe en tredje hovedfærdselsåre, der vil proritere offentlig transport. Der undersøges desuden også en tredje løsning, som tager højde for fremtidige behov i alle Málagas kommuner.
Derudover er Marbella i øjeblikket i gang med at udvikle en ny generel kommunal udviklingsplan (PGOM), som inkluderer en ny velejnet og mere fleksibel anvendelse af landbrugsjord. Det oprindelige dokument, som blev udarbejdet i 2024, foreslog en udvidelse på et nyt boligområde på næsten 13 millioner kvadratmeter. Initiativerne forventes at tiltrække større investeringer og øge efterspørgslen efter boliger.
Boligpriserne på Costa del Sol vil fortsætte sin opadgående kurve gennem 2025 på grund af de mange faktorer som er nævnt ovenfor, men især på grund af ubalancen mellem udbud og efterspørgsel. Selv forslagene om at implementere en strafafgift på 100 procent for boligkøb foretaget af købere uden for EU, vil ikke dæmpe efterspørgslen, da der fortsat vil være en uendelig strøm af EU-borgere, som lokkes til at flytte eller købe en feriebolig.
Hvis du ønsker mere information om boliger til salg på Costa del Sol, kan vi hjælpe dig med at finde alle slags boliger, fra luksusvillaer til salg i Marbella til golflejligheder og en bred vifte af nybyggerprojekter på Costa del Sol. Kontakt Birgitte på [email protected] eller ring på +34 683 391 512